Hvad Er Socialt Sikkerhedsnet?
Billede: PixabayMan snakker ofte om, at vi i Danmark skal være så glade for vores sociale sikkerhedsnet. Om hvordan det er en vital del af vores velværdssamfund, og at vi har det så godt. Men hvad dækker det egentlig over, altså det sociale sikkerhedsnet. Dette tager vi et nærmere kig på i denne artikel.
Hvad er socialt sikkerhedsnet? Et socialt sikkerhedsnet er et begreb, der i Danmark dækker over både vores dagpengesystem og kontanthjælpssystem. For en stor del af arbejdsstyrken er har man på en måde dobbelt sikkerhedsnet, hvor man altså både har mulighed for at få dagpenge i en lang periode, herefter har man kontanthjælp at falde tilbage på, hvis man stadig ikke er i arbejde.
Vores sociale sikkerhedsnet, der gør det muligt for os at have en indkomst, også selvom vi ikke er i arbejde, er en meget vigtig del af den danske flexicurity model. Dette skyldes, at det er en vigtig del af, at fagforeningerne kan acceptere de meget korte opsigelsesvarsler, som vi generelt bruger her i Danmark.
Hvis du kigger på arbejdsmarkedet i lande, der ikke har samme sociale sikkerhedsnet, så vil du ofte opdage, at de har en langt større jobsikkerhed. Dette betyder dog også, at man kan stå mere eller mindre helt uden indkomst, hvis man ikke har et job. Til gengæld er det sværere at miste sit job, og man er ofte sikret i meget længere tid end de tre måneder, som mange af danskerne er sikret.